lørdag den 9. juni 2012

Sightseeing i New York

Søndag formiddag ville vi tage subwayen mod Spring Street. Heromkring var både SoHo og Little Italy. Dagen blev brugt på at gå i gaderne og kigge på butikker og slappe af på Starbucks. Sent på eftermiddagen nåede vi Little Italy, hvor vi fandt en gade der var spææret af. Her var der marked, med mange forskellige boder, hvor man kunne købe alt fra smykker til mad. Dagen blev sluttet af med en omgang mexicansk mad, inden vi tog subwayen tilbage igen.
Mandag var det noget rigtig træls vejr! Det regnede og det var egentlig også ret koldt. Så vi var nødt til at tage af sted i vores regnjakker. Mandag skulle bruges på Lower Manhattan, hvor vi skulle se Ground Zero. Vi var dog ikke de eneste der havde valgt at trodse regnen, så vi brugte en del tid på at stå i kø. Først ved ”9/11 Memorial Visitor Center”, hvor der var en lille udstilling med billeder og beretninger fra den forfærdelige dag. Derudover var der udstillet nogle af ofrenes personlige ejendele, f.eks. punge, billeder og smykker. Det var enormt rørende at gå rundt på udstillingen, og vi gik begge derfra med en klump i halsen. Efter at have hentet billetter til at komme ind og se selve ”9/11 Momorial”, måtte vi tilbage og stå i kø. Efter et mindre sikkerhedstjek, kom vi endelig ind. Hvor de to tvillingetårne havde stået indtil 11. september 2001, var der nu to kvadratiske vandfald, hvor vandet fossede ned af sorte vægge, og længere ned i et sort hul. Rundt om vandfaldende var ofrenes navne skrevet ind i bronzeplader, og overalt på den store plads, var der plantet grønne træer. Det var enormt mærkeligt at stå dér på Ground Zero! Vi har jo et utal af gange set de voldsomme klip fra 9/11 hvor flyene flyver ind i tårnene, og nu stod vi stod vi stod vi der så selv. Det var en meget underlig oplevelse, og den trykkede fornemmelse vi gik derfra med, blev siddende i os resten af dagen.
Tirsdag var det blevet tid til at tage op i Empire State Building. Inden var vi dog en tur forbi den flotte Chrysler Building og New York Public Library. Vi havde egentlig troet, at vi sagtens kunne nå at se flere ting den dag, men det skulle vise sig, at det var noget af et projekt at komme op i Empire State Building. Efter at have stået i kø i omkring 2 timer (!) kom vi endelig ind i en elevator! Den satte os af på 80. etage, og vi måtte så stå yderigere i kø for at komme op på 86.etage. Endelig oppe, gik vi udenfor, og nøj hvor en udsigt der mødte os! Den var helt fantastisk! Vi kunne se over hele Manhattan, først ned over Lower Manhattan, hvor byggeriet at det nye WTC tydeligt kunne ses samt Frihedsgudinden, og derefter op over Upper Manhattan og Central Park. Vi blev enige om, at det trods alt var ventetiden værd!  Efter at have stået i kø for at komme ned, kunne vi spadsere ud igen, en kæmpe oplevelse rigere.
Onsdag tog vi subwayen mod Lower Manhattan og Battey Park. Dagen skulle nemlig bruges på, at se Frihedsgudinden og Ellis Island. Efter gårsdagens kø mareridt, var vi forberedt på det værste. Så da vi efter 1½ times kø gik ombord på båden, havde vi ikke tabt modet endnu. Efter 10 minutters sejltur, med en fantastisk udsigt over Manhattan, blev vi sat af ved Frihedsgudinden. Her købte vi en is, og gik så af sted for at finde et godt sted, til at tage billeder af hende. Desværre var hun under restaurering, så der var en del byggerod og maskiner. Men det gjorde ikke hendes størrelse og udstråling mindre overvældende. Efter at have kigget på Frihedsgudinden fra alle tænkelige vinkler tog vi en båd videre mod Ellis Island. Ellis Island var der, hvor flere millioner immigranter i starten af 19 hundrede tallet for første gang satte deres fødder på amerikansk jord, da det var her man skulle godkendes til at immigrere. For millioner var det her den amerikanske drøm startede, men for mange var det også her den sluttede, hvis de ikke blev givet adgang. Her var vi på en audio tour, hvor vi fulgte immigranternes vej gennem de forskellige procedurer der var på Ellis Island, før man kunne rejse ind i USA. På udstillingen fandt vi flere danske pas, og genstande som danske immigranter havde haft med sig. Da vi var færdige på museet, sejlede vi tilbage mod Manhattan igen. Her tog vi subwayen op mod Times Square. Vejret var nu skiftet fra sol og varme, til regnvejr. Vi løb derfor ind i M&M’s butikken hvor vi blandede slik som vi kunne hygge os med når vi kom hjem.
Torsdag var dagen vi længe havde set frem mod! Vi skulle nemlig i Woodbury Premium Outlet – en af verdens største outlet centre! Vi stod op kl. 6, og kl.7 var der afgang mod busterminalen. Her spiste vi morgenmad, mens vi ventede på, at bussen skulle køre. Efter en times buskørsel, var vi fremme. Resten af dagen blev brugt i de 220 butikker, kun afbrudt af en kaffepause på Starbucks. Ved 7 tiden tog vi så bussen tilbage mod New York, og dagen blev sluttet af med en burger ;-)
Fredag tog vi forholdsvis tidligt af sted, for at nyde vores sidste omgang amerikansk morgenmad. Efter at have kørt pandekager, pølser, srambled eggs og milkshake ned, blev vi enige om at det var sidste gang vi spiste så meget herovre! Helt smadrede efter alt det mad gik vi stille og roligt ud i byen. Dagen blev brugt i diverse butikker, og på at finde steder hvor vi endnu ikke havde været.  Efter at have spist mexicansk aftensmad, tog vi metroen til vores yndlings supermarked, hvor vi handlede ind til morgenmad. Tilbage på værelset, var vi mega trætte. Vi nåede dog lige at køre en pose vingummibamser ned, inden vi faldt i søvn :D
Det er nu lørdag middag, og i skrivende stund slapper vi af på værelset. Mens der skrives blog og snakkes i telefon, kører radioen med landskamp i baggrunden. Planen er, at vi senere i dag smutter en tur i biografen og ser Madagascar 3. Dejlig lørdag i New York :D  
Ps. Der er ingen billeder, da nettet er for langsomt til at loade dem!

søndag den 3. juni 2012

WE LOVE NYC

Tirsdag skulle vi have bestilt togbilletter til turen fra Washington til New York senere på ugen. Efter morgenmad og bad tog vi metroen til Union Station, hvor vi fik bestilt billetter til fredag morgen kl. 7:30. Herefter havde vi besluttet at vi ville smutte forbi det ”Postal Museum” som lå lige ved siden af stationen. Vi havde egentlig regnet med, at vi hurtigt kunne tage et kig rundt, men lige pludselig havde vi fået arrangeret en guidet rundtur – hvor vi var de eneste deltagere! Efter 45 minutters rundtur var vi pludseligt HELT inde i det amerikanske postvæsens historie ;-) Herefter gik vi mod dagens 2. museums besøg. Da vi ikke havde nået ”Kennedy Space Center” i Orlando, gik vi en tur på ”National Air & Space Museum”. Gåturen derned var udelidelig, på grund af den høje temperatur! Så da vi endelig kom ind på det aircondition’ede museum, faldt vi om på en bænk, hvorefter vi drak ½ liter vand hver! Da vi havde fået pusten igen, valgte vi de udstillinger ud, som vi gerne ville se, da museet var meget stort. Vi så bl.a. en udstilling om Wright brødrenes første fly – det originale fly var endda udstillet der. Derudover så vi udstillinger om Apollo, Verden fra luften og forskellige fly/rumskibe.
Onsdag havde vi besluttet os for at tage til ”The National Cathedral”. Vi tog en bus et stykke, og gik så resten af vejen op til kirken. ”The National Cathedral” er den 6. største kirke i verden, og byggeriet af den strakte sig fra starten af 1900 tallet og frem til 1991 hvor den sidste sten blev lagt. Selvom kirken altså var forholdsvis ny, var den bygget i en meget gammeldags stil. Vi sad og kiggede lidt på kirkerummet, hvorefter vi gik en tur rundt og så på de flotte udsmykninger. Bagefter tog vi en elevator op i tårnet, hvor der var udsigt til både ”Washington Monumentet”, ”Capitol Bygningen” samt de mange andre flotte bygninger i Washington DC.  Under kirken var en Shop, hvor man kunne købe alle mulige mærkelige bibel ting – ret anderledes fra kirker derhjemme!! Resten af dagen blev brugt på at kigge rundt i Georgetown.
Torsdag var vores sidste dag i Washington, så der var en del ting vi skulle have styr på! Og da vi skulle tidligt op fredag, var vi nødt til at gå lidt tidligt i seng. Vi startede med at gå ned på ”The Mall”, hvor vi så ”The Vietnam War Memorial” – en lang stenvæg, hvor navnene på ofrene i krigen var hugget i. Her var mange skoleklasser og andre turister. Efter at have set monumentet, gik vi mod Georgetown, hvor vi ville bruge eftermiddagen på at shoppe lidt og nyde det sidste af vores tid i Washington DC. Aftenen blev brugt på at pakke AAAAAAAALLE vores mange ting ned, så vi selv kunne bære det dagen efter! Efter ca. 1 times pakkeri, gik vi af sted for at spise aftensmad samt købe ind til togturen. Resten af aftenen stod på afslapning med TV-serier i sengen.
Fredag morgen ringede vækkeuret kl. 4:45. Det var virkelig tidligt, men der var ikke noget at gøre, vi skulle jo nå vores tog mod New York. Frida var hurtigt klar, men Mathilde var lidt langsommere i optrækket. Efter at have pakket det hele, gik vi mod metrostationen. Efter en halv times rejse med metro, nåede vi Union Station. Her skulle vi vente 1½ time på vores tog, og ventetiden blev brugt på at spille på telefonen og snakke lidt med dem derhjemme. Togturen tog ca. 3½ time, som vi brugte på at sove, høre musik, spise muffins og bare stene lidt. Tiden gik egentlig ret hurtigt. Fremme i New York, kom vores tålmodighed virkelig på prøve! Der var mennesker overalt på stationen, og vi havde ingen idé om hvordan vi kom videre. Det var tæt på umuligt at danne sig et overblik over stedet, og det gjorde det ikke bedre, at vi havde alt vores tunge oppakning med! Vi fandt endelig en måde, hvorpå vi kunne komme med Subwayen til vores hotel. Det krævede at vi kørte nordpå, for så skifte til et tog der kunne køre os sydpå. Vi troede det ville gå som smurt, men den metro vi skiftede over i, kørte bare forbi det stop hvor vi skulle af! Vi kom derfor for langt, og måtte finde en metro der kunne køre os tilbage igen! Det krævede åbenbart at vi købte en ny billet, hvilket vi ikke kunne overskue. Så da en dreng holdt en handicapdør åben, lod vi os i kampens hede rive med, og sneg os med ind. Heldigvis kom vores tog med det samme, og det lykkedes os at komme til det rigtige stop – endelig!
Vores nye hotel lå heldigvis ikke langt fra Subway stationen, og vi fandt det rimelig hurtigt. Efter at have tjekket ind osv., fik vi anvist vores værelse. Det ligger på 2. sal og er ret stort og udstyret med et lille køkken. Badeværelset deler vi med værelset overfor. I opgangen bor også en kat, men vi satser på, at det betyder ingen mus ;-)
Eftermiddagen blev brugt på at udse det område vi bor i. Det er et spansk område, men egentlig meget hyggeligt. Efter at have snakket med hele ”Forældre-runden” derhjemme, gik vi mod ”Whole Food Mart”, hvor vi købte ind til morgenmad de kommende dage, samt sushi til aftensmad.
Lørdag morgen stod vi op kl. 9 og rettede morgenmad an. Den bestod af yoghurt, müsli og jordbær – mums. Efter et bad var vi klar til at gå mod metroen. Her købte vi et 7-dags kort, så vi kan køre alt det vi vil. Da vi sad i metroen var vi ret spændte på hvad der ventede os. Vi havde jo hørt en masse om New York og hvor fantastisk en by det skulle være, så vi var næsten bange for at blive skuffede! Da vi ankom til Grand Central Station, blev vi allerede overvældet. Den flotte hal som var fyldt med mennesker var virkelig et flot syn. Og da vi trådte ud på gaden blev vi bare endnu mere overvældet. Alle skyskraberne fik os til at føle os virkelig små! Overalt vi kiggede hen var der mennesker og gule taxier – præcis som i film. Vi bevægede os mod Times Square, men nåede kun til 5. Avenue, hvor de mange butikker fangede vores opmærksomhed og vores penge … Det blev derfor hen på eftermiddagen da vi nåede Times Square. De mange neonlys og reklamer ledte næsten tankerne tilbage på Las Vegas, men stemningen her var bare en helt anden. Overalt var der mennesker, som summede rundt mellem de mange ”High Street” butikker og tog billeder af de famøse reklame bannere som er overalt på pladsen. Vi spiste aftensmad på vores yndlings salatbar ”Chopt”, hvor man bare får de lækreste salater! Herefter tog vi metroen tilbage til hotellet, hvor aftenen er blevet brugt på at se vores nye yndlings TV-serie ”The Big Bang Theory” samt tøsefilm – altså ren hygge! ;-)

mandag den 28. maj 2012

Til Memorial Day med Obama

Vi havde besluttet os for at fredag skulle bruges på at se på museer og monumenter. Efter morgenmad og bad gik vi dergor mod byen vartegn - Washington Monumentet. Det er en 169 m høj stenobelisk, som er omgivet af Amerikanske flag. Monumentet er rejst til ære for George Washington, byens skaber. Normalt kan man komme ind i den, men da den var under renovering efter et jordskælv, kunne vi altså kun se den udefra.


Herfra gik vi videre mod "The Smithsonian Castle", hvor vi ville danne os et overblik over, hvilke museer "The Smithsonian Institute" kunne tilbyde. Instituttet har omkring 16 nationale museer i byen, som spænder over mange forskellige genrer. Bl.a. Zoologisk have, Historisk museeum, Kunst museer, Air & Space museum, Botanisk Have m.m.m. Alt sammen gratis!
Vi besluttede os  for at gå på "National American History Museum", for at få et indblik i amerikansk historie - fra amerikanernes eget synspunkt! Her blev vi enormt overraskede over, hvor mange mennesker der var valgfartet til museet - specielt skoleelever. Vi har aldrig set så mange mennesker på et museum før!!!
Vi startede med udstillingen om krige som USA har deltaget i gennem tiderne, og her blev det tydeligt, at landet stort set har været i krig konstant, siden det blev til i 1776!
Derefter gik vi mod uddstillingen om Amerikanske præsidenter gennem tiderne. Her fik vi både placeret præsidenterne på en tidslinje, samt fik et indblik i, hvilke opgaver USA's præsidenter skal varetage.


I forlængelse af dette gik vi til udstillingen om USA's "First Ladies". Her var den kjole som de havde båret først, som "First Lady" udstillet. Seneste kjole var selvfølgelig fra Michelle Obama.
Herefter gik vi mod stedets store trækplaster, det store "Stars & Stripes". Det kæmpe store flag var håndvævet tilbage i 1777. I det mørke rum, hvor det store flag lå beskyttet, herskede en meget stille og respektfuld stemning.


Lørdag havde vi besluttet os for at gå en tur til Georgetown, som ligger i gåafstand fra Foggy Bottom hvor vi bor. I Georgetown ligger mange butikker med mange lokale mærker, men også en del "High-Street" mærker. Her fik vi hele dagen til at gå med butikskiggeri og afslapning på en Starbucks. En dejlig dag blev afsluttet med en tur på salatbar, mmh :-)



Søndag tog vi Metroen østpå, mod Eastern Market. Her er der hver weekend marked, med alt fra fisk til smykker og loppefund. Her brugte vi et par timer på at kigge på de mange fine boder. Den meget tunge varme tvang os dog tilbage til byen og en omgang "Frozen Yoghurt" ;-) På grund af evig mange vabler på fødderne tog vi Metroen tilbage til hotellet. Aftenen blev brugt på at spise kage, som vi havde blandet i det lokale supermarked - det tog vist lidt overhånd for os, men godt var det! :-D




Mandag var "Memorial Day". En dag hvor amerikanerne hylder de folk som er faldet i kamp for USA gennem tiderne. Vi vidste ikke helt hvad der skulle ske denne dag, så vi gik bare afsted som normalt. Men vi havde ikke gået langt, da vi fandt ud af, at dette tydeligvis ikke var en normal dag! Efter 100 m blev vi stoppet af en politibetjent. Vi fattede ikke hvorfor alle i krydset blev holdt tilbage, men da en lang kortege kort efter kom kørende, viste det sig, at det var fordi Præsident Obama skulle passere!
Vi gik videre ned mod "The Mall", hvor der var afspærringer og mennesker over det hele. Efter at have spurgt omkring os, fandt vi ud af hvad det var der skulle til at gå igang. Inde i parken skulle være en mindeceremoni for de faldne i Vietnam Krigen, og præsidenten skulle også deltage. Hans deltagelse forklarede det  enorme opbud der var af diverse sikkerheds/politifolk.
Vi fik at vide, at ceremonien ville starte kl 13, og da klokken var lidt over 12, tænkte vi, at vi gerne ville vente, og forhåbentligvis få et glimt af præsidenten. Den enorme varme fik de mange folk til at samles i skyggen, men der var en god, hyggelig og spændt stemning. Det gode humør faldt dog til jorden, da busser begyndte at parkere som en mur langs afspærringshegnet. Det var nu umuligt at se det sted hvor præsidenten ville komme ind. Mange blev frustrerede og skuffede over, at de ikke fik mulighed for at se deres præsident - folkets præsident! Vi gav dog ikke så let op! Vi ventede omkring 1½ time i solen, i håbet om at få et glimt af Obama.
Vi snakkede bl.a. med et ægtepar, som var gået over fra Arlington for at overvære ceremonien. De fortalte lidt om hvad "Memorial Day" handler om, men de var også meget interesseret i at høre om vores rejse. Derudover fortalte de os om deres oplevelse af 11. september 2001. Deres hus ligger tæt på Pentagon, og det havde rystet da flyet fløj ind i Pentagon. Det var meget rørende at høre deres beretning om denne forfærdelige dag.
Endelig skete der noget! Der begyndte at flyve helikoptere over hovederne på os, og så var alle klar over at nu var det nu! VI stod ved et gadekryds da kortegen kørte forbi. Inde i den lange Limo sad Obama og vinkede. Vi løb alt hvad vi kunne for at nå det sted, hvor det var muligt at se mellem to busser, og vi så derfor da han blev sat af længere ned af vejen. Det var det hele værd! ;-)
Efter den vilde oplevelse gik vi videre ind mod byen. Her fandt vi ud af der skulle være en militær parade til minde om mange kriges ofre, og vi besluttede os for at se starten af den. Det var meget langt fra noget vi før har oplevet, og der var en meget nationalistisk stemning. Mange var klædt i tøj med det amerikanske flag, og de fleste havde et flag i hånden.
Vi lavede en lille videohilsen mens vi var til "Memorial Day", den kan ses ved at trykke på linket nedenfor:
http://youtu.be/J0B0wr3Gm44
Efter en MEGET varm dag i solen, gik vi på McDonalds for at få en smoothie og blive kølet lidt ned. Derefter gik vi på et af de mange "Smithsonian" kunstmuseer, hvor vi bl.a. så portrætter af samtlige amerikanske præsidenter, video spils udstilling, og klassisk amerikansk kunst.




torsdag den 24. maj 2012

Washington DC - En levende historietime

Efter en 20 timer lang togtur landede vi mandag eftermiddag i Washington DC - USA's hovedstad. Det der gør Washington DC til en by der emmer af magt og overdådighed er, at den til enhver tid sidende Præsident er bosidende i Det Hvide Hus. Byen blev da også bygget til dette formål, da USA's første præsident George Washington i 1791 hyrede den franske arkitekt L'Enfant til at planlægge landets nye hovedstad. Byen er delt op i 4 kvadranter, med Capitol bygningen som centrum. Nord/Syd gaderne har numre og Øst/Vest gaderne har bogstaver. Byen er derfor meget overskuelig.

For første gang tog vi en taxa, da vi var ret udmattede efter den lange rejse. Efter en køretur på ca. 20 min, hvor vi kom forbi mange af byens monumenter, landede vi ved vores hotel - The Allen Lee Hotel. Udefra så det ret forfaldent ud, og vi blev ret nervøse for, hvad det var vi havde rodet os ud i!
Men da vi trådte indenfor så det egentlig meget fint og hyggeligt ud. Vi fik nøglen til vores værelse, og gik spændte afsted for at se, hvor vi skulle bo de næste 11 nætter.
Vi kunne konstatere at værelse 207 er omtrent 7 kvadretmeter stort, og indeholder en seng der er 120x180 samt en kommode, et TV, en vask og et meget abstarkt skab! Men alligevel super hyggeligt og rart. ( Vi kommer hvert fald hinanden ved, da sengen ikke tillader de store armbevægelser!)



Efter en omgang morgenmad (ristet toast og kaffe) havde vi besluttet os for at bruge tirsdagen på at gå i The National Zoo - en gåtur på ca 9 km hver vej. Vi brugte 4 timer på at kigge på alverdens dyr, og vi blev faktisk positivt overrasket over, hvor hyggeligt det er at gå i zoologisk have :) Dagen blev sluttet af med en tur på 'Chopt', vores nye yndlings spisested. Det er en salatbar, hvor man selv vælger hvordan ens salat skal mixes - til dem der kender 'Coldstone' konceptet, så er det lidt derhenad.






Onsdag stod i "De store bygningers tegn". Dagen startede ved Det Hvide Hus, hvor vi fik knipset nogle billeder, inden vi gik mod Det Hvide Hus' Visitor Center. Her så vi en film om Huset's historie og beborer gennem tiderne. Da vi ikke kunne komme ind i selve bygningen var det en god måde til alligevel at få set de fine rum.
Herefter gik turen videre mod Capitol bygningen. Her sidder den Amerikanske Kongres, som består af Senatet og Repræsentaternes Hus. Klokken var ved at være mange her, men vi var heldige at komme med på den sidste tur op i kuplen, hvor vi fik taget nogle fine billeder. Ud over det utrolig flotte loft, stod der også skulpturer af bl.a. Martin Luther King og Eisenhover.
Da vi kom ud igen begyndte det at STYRTE ned, så vi blev nødt til at gå i læ under et stort træ. Her blev vi overfaldet af fluer, men alternativet var at blive driv våd, så vi blev stående. Det gjorde ikke det hele bedre, at det begyndte at lyne og tordne helt vildt!
Da det endelig stoppede med at regne, satte vi det lange ben foran, for at nå hjem inden det bgyndte igen. Det nåede vi ikke, så vi måtte løbe i læ igen!



Vi lavede en videohilsen inde i Capitol Bygningen, den kan ses ved at trykke på linket nedenfor:
http://youtu.be/8547BJUeDTg

Efter at have snakket med dem derhjemme torsdag morgen, satte vi kursen mod Lincolm Memorial Building. Der var enromt mange mennesker, men det blev forståeligt, da vi så den flotte udsigt der var derfra! Inde i bygningen var en kæmpe statue af en siddende Abraham Lincoln, som nærmest sad og tronede ligesom en græsk gud.


Herfra gik vi videre over Arlington Memorial Bridge, for at nå til 'Arlington National Cemetary' - en kæmpe kirkegård, hvor der bl.a. er tusindvis af hvide mindesten for faldne amerikanske soldater fra bl.a. Vietnam Krigen, Anden Verdenskrig og Irak.


Stedets helt store trækplaster må dog siges at være John F. Kennedys gravplads. Præsidenten blev myrdet i Dallas i 1963, og han og hans familie ligger nu begravet på 'Arlington National Cemetary', hvor "Den Evige Ild" brænder foran deres gravsted. Der var en meget speciel stemning ved gravstedet, da alle de besøgende var meget stille og fattede mens de gik rundt der.



Herfefter gik vi forbi 'De Ukendte Soldaters Grav', hvor en mindehøjtidelighed var igang. Vi gik videre mod udgangen for at gå mod Pentagon - United States Department of Defense. Her ville vi se det mindesmærke som er kommet til, efter bygningen d. 11 september 2001 blev udsat for et terrorangreb, som dræbte 184 mennesker i alderen 3 til 71 år. Også her var der en meget speciel stemning, folk gik rundt mellem stenene, hvor nogle græd mens andre gik fattede rundt, for at mindes de uskyldige ofre for det forfærdelige angreb.



Nu havde vi så ondt i vores fødder, at vi blev enige om at tage Metroen tilbage til byen. Her gik vi i 'Frozen Yo' for at blande is - mmh ;-)

tirsdag den 22. maj 2012

Fra Key West til Washington DC

Mandag d. 14/5 stod der Key West på programmet. Camilla og Jachline havde lejet en bil, og vi havde aftalt at vi skulle køre af sted sammen. Kl. 8 var der derfor afgang mod USA’s sydligste punkt. Foran os havde vi en køretur på 4 timer, hvor vi undervejs skulle passere 42 broer for at nå Key West.
Det var en utrolig flot køretur, hvor der det meste af tiden var vand på begge sider af os. Det var specielt, at køre over de lange broer, som forbinder de små øer, hvor lokale har deres hverdag – langt fra større byer. De fleste turister vælger dog ikke at stoppe ind på disse øer, de tager helt ned til Key West.


Efter at have kørt flere hundrede kilometer over broer og små øer, nåede vi så frem til det sydligste punkt! Efter at have parkeret bilen (Camilla formåede at lave en perfekt parallel parkering!) gik vi mod den store bøje, som markerer at dette er USA’s sydligste punkt. Efter at have stået i kø, fik vi taget billeder her.


Derefter gik vi en tur op mod byen. På vejen gik vi forbi forfatteren Ernst Hemingways hus, hvor han havde boet og haft sit virke som forfatter. Vi gik videre op mod byen, hvor det blev tydeligt at Key West er meget cubansk inspireret. Dette skyldes at Cuba ligger omkring 150 km syd for Key West, og der derfor kommer mange bådflygtninge sejlende derfra.  Den ulidelige varme gjorde at vi havde brug for noget mad, væske og ikke mindst skygge! Det fandt vi på en bar, som viste sig at være kendt for at være tapetseret med 1 $ sedler. Derefter kiggede vi nærmere på Key West by.





Efter at have gået rundt et par timer, besluttede vi os for at slutte af med en badetur inden den lange køretur hjem. Da vi igen nåede Miami Beach var klokken blevet 10, og vi var igen ved at være sultne! Vi sluttede derfor en super hyggelig dag af med en tur på ”Jerrys” – en diner med over 300 ting på menuen. Kokken må have undret sig over vores bords bestillinger, der strakte sig over sandwich, spareribs, nachos og french toasts! :D
Tirsdag var det igen blevet tid til at få vasket vores tøj! Da vejret alligevel ikke havde valgt at vise sig fra sin gode side, var det et godt dagsprojekt. Heldigvis for os, var der mulighed for at vaske tøj på hotellet, så vi slap for at slæbe rundt på vores vasketøj. Vi fik uden problemer gang i vaskemaskinen. Derefter fik det meste af tøjet en 45 min. lang tur i tørretumbleren!  Denne gang havde vi valgt at tage hensyn til farver og stoffer, så det mest sarte tøj havde vi sorteret fra. Derfor blev badekaret fyldt med varmt vand og vaskepulver, og så gik vi ellers i gang med at vaske det i hånden!


Onsdag valgte vi at forkæle os selv med en omgang pedicure. Vi fandt en salon på Washington Street, der havde tid til at gøre det. Det var dejligt at få skrubbet og masseret tæerne, efterfulgt af flot fransk pedicure. Vi gik derfra i små lyserøde klipklappere – det var noget af et syn!  Om aftenen var Jan og Jan ankommet (to af Fridas fars dykkerkammerater) og vi aftalte med dem, at vi skulle tage ned på Ocean Drive for at spise. 



Efter en ”All American Breakfast” (Hvor det blev tydeligt at vi er hærdede i forhold til amerikanske portionsstørrelser) gik turen i åben Mustang mod ”Sawgrass Mills” – et kæmpe outlet center. Her brugte vi det meste af dagen på at kigge i alverdens butikker. Vi synes selv at vi var gode – vi kom kun derfra med 1 par sko hver! På tilbagevejen kørte vi forbi Everglades, en Nationalpark der er kendt for de mange alligatorer og krokodiller, som lever der. Mange indfødte her lever af de mange turister som strømmer dertil for at få en tur i en airboat og få et syn af alligatorerne. Vi spiste aftensmad på havnen ved Miami Downtown. Her stod menuen på fisk og skaldyr, da der desværre ikke var et ledigt bord på Hooters ;)





Fredag morgen var der afgang fra hotellet kl. 7! Turen gik nu mod Orlando, hvor vi kunne få et lift til af Jan og Jan.  Efter en 4 timer lang køretur med vind i håret, var vi fremme ved det ressort hvor de to skulle til messe. Vi besluttede os for også at booke os ind der, på trods af et lidt højere prisleje end hvad vi er vant til.
Fredag til søndag brugte vi derfor til afslapning ved den store pool samt workout i fitness centret.



Søndag sidst på eftermiddagen fik vi et lift til Orlando Amtrak Station, hvor vi havde bestilt togbilletter fra. Det var nu blevet tid til at sige farvel til Florida, og rette kursen mod Washington DC. I skrivende stund sidder vi på 18 time i toget mod Washington, omgivet af meget højt snorkende folk! :D  Vi synes faktisk det er meget rart at rejse med tog  - her er god benplads, store sæder og vi hygger med en masse slik og Mads & Monopolet i ørerne.




Vi er spændte på hvad der venter os de næste 3 uger i henholdsvis Washington DC og New York!