onsdag den 2. maj 2012

Hedebølge i Las Vegas

Fredag morgen kørte vi fra Flagstaff mod Las Vegas. Foran havde vi os en  ca 4 timer lang køretur gennem endnu mere ørken!!! På vejen gjorde vi et stop ved "Hoover Dam"- en dæmning, hvor der produceres strøm til hele Las Vegas ( Da Las Vegas jo ligger ude midt i ørkenen). "Hoover Dam" dæmingen er bygget over "Colorado River", og når man passere broen over floden, kører man også fra Arizona og over i Nevada.

Da vi endelig ankom til Las Vegas fik vi os indlogeret på et super hotel (efter vores standard) til billige penge. Her har vi et dejligt værelse, med balkon og udsigt over det lækre poolområde.
Lørdag gik turen til "Las Vegas Premium Outlet South", hvor vi havde sat hele dagen af til at få stillet vores shopping behov! Og det skal vi da lige love for det blev!! (Egentligt var det også meget rart at gå rundt i et center med aircondition, da der udenfor var/er hedebølge!!)


Mandag morgen var sørgmodig! Vi skulle aflevere vores trofaste følgesvend gennem 3 uger: Vores lille Nissan Versa. Vi fandt uden problemer til lufthavnen, og fik afleveret bilen - hvilket gik uden problemer. Hjemturen var dog noget mere omfattende end vi havde forventet - vi brugte 40 min i en lokal bus og derefter en 30 min gåtur tilbage til hotellet. Vi kunne herefter hurtigt blive enige om, at man hurtigt vænner sig til at have bil! ( Resten af dagen blev brugt på at ligge på den lange side ;))
Las Vegas er jo kendt for sine kæmpe kasinoer og hoteller, og vi har derfor brugt flere dage på at se hotellerne såvel ude som inde. Af de mest bemærkelsesværdige kan nævnes:
Bellagio: For sit kæmpe vandshow foran hotellet. Hvert kvarter starter et nyt vandshow - og det er et nyt hver gang. Det er meget facinerende!
The Venetian: Et italiensk inspireret hotel, hvor der indendøre sejler gondoler rundt med syngende "matroser" - en surealistisk oplevelse.
Caesars Palace: Et KÆMPE hotel som er romersk indspireret.
The Mirage: Også et kæmpe hotel, hvor der hver aften er et kæmpe ildshow ude foran.
Vores indtryk af Las Vegas er meget godt! For os som turister, er Las Vegas = Las Vegas Blv ("The Strip") da det er her tingene sker. Her er rigtig rart at  være, og det føles trygt at færdes rundt her - også om aftenen. Derudover et det en rigtig velholdt by, hvor der er palmer og blomster over det hele, og hvor der er gjort rigtig meget ud af hotellernes udsmykning - mange steder rigtig kreativt. Folk er glade, der er god stemning - nok mest fordi de fleste satser på at komme herfra med en stor gevinst ;)











Indimellem hotelbesøgene og byvandring, har vi haft tid til at nyde det ved poolen. Efter at have ligget i 30 min er det dog nødvendigt at hoppe en tur i den kolde pool for at blive kølet ned, på grund af de ca 35 graders varme!
Efter at have været afsted i over 1 måned, er vi begyndt at indse, at vi bliver nødt til at dyrke noget motion, for ikke at tage overvægt i fllyet hjem! Derfor starter vi vores morgener med enten styrkeprogram, eller løbetur og svømning - egentlig en rar måde at starte dagen på. Derudover har der sneget sig en stor pose gulerødder, bananer og æbler ind i vores køleskab.

På fredag går turen videre mod Miami. Vi flyver herfra om aftenen og lander i Miami lørdag formiddag. Her har vi booket os ind på et hostel de første 3 nætter, det bliver lidt spændende hvordan det skal gå :)

2 kommentarer:

  1. Hej begge to. Ja, Miama!! Der har vi da overnattet, og set solopgangen. Her går dagene med at fiske. Det er vist blevet til 450 stk. nu.Victor havde den fornøjelse at møde fiskerikontrollen forleden, men alt var OK.
    Hilsen fra mormor og morfar

    SvarSlet
  2. Det ser alt for awesome ud damer!!
    Håber i hygger jer :) Jeg sidder pt. og har NG - det er dælme en fest!
    Hav det godt og hils solen!!

    SvarSlet