Tirsdag morgen kl. halv 9 var der afgang fra Dana Point, og dermed også afsked med Julie og Jim, som havde taget sig super godt af os dagene forinden. Foran os havde vi en meget lang køretur på over 700 km, så det var bare med at komme afsted fra morgenen af! Turen tog os først igennem LA's vilde motorvejskryds, hvorefter landskabet ændrede sig totalt, og blev til ørken! Det var en vild oplevelse for os begge at køre de omkring 500 km gennem ørkenen (i vores lille Nissan Versa :D) og der var virkelig langt mellem byer og tankstationer!!! Omkring kl 17 landede vi så i vores mål-by Flagstaff, som vi havde udset os som udgangspunkt for vores udflugt til Grand Canyon. Efter at have tjekket ind på et hotel og fået lidt at spise, var det bare på hovedet i seng, da vi var meget trætte efter dagens lange køretur - nok specielt Frida, som uden at kny havde transporteret os fra Californien til Arizona!!! Thumbs up for det :)
Igår, onsdag, havde vi besluttet os for, at tage på udflugt til Grand Canoyn. Først havde vi egentligt bestemt os for at tage afsted torsdag, men da vi så på vejrudsigten at det skulle blive mega regnvejr, ændrede vi planen. Derfor kørte vi onsdag morgen kl 8 mod Grand Canyon - en køretur på ca. 130 km. Ude af Flagstaff var vi igen i ødemarken, og som kilometerne gik uden noget bebyggelse i sigte, blev vi bekymret for om vi overhovedet havde benzin nok på bilen! Men efter ca. 100 kilometers ødemarks kørsel nåede vi en lille flække, hvor vi for en sikkerhedsskyld fyldte tanken op!
Fremme ved indgangen til Grand Canyon National Park, var vi så heldige, at der i denne uge er gratis indgang, så vi kunne bare passere betalingshusene - feeeedt :) Vi parkerede bilen og tog med en af de mange shuttelbusser ud til et udkigspunkt. Det vilde syn der mødte os, gjorde os fuldstændigt målløse, og vi stod i lang tid, og prøvede at forstå, hvad det var for en størrelse vi stod overfor. Efter at have gået lidt rundt, tog vi bussen tilbage til Visitor Centret, hvor vi så en film om Grand Canyon - det var egentlig en meget god måde at danne sig et overblik over den kæmpe store kløft på!
Herefter tog vi en shuttelbus ud til et andet udkigspunkt, hvor der også var mulighed for at "hike". Vi besluttede os for at gå lidt ned ad "hiking-stien", da vi tænkte, at det ville være fedt at komme lidt ned i kløften.
Efter en meget oplevelsesrig dag, kørte vi igen tilbage mod Flagstaff.
Torsdag er blevet brugt på ren afslapning indenfor, da vejret har vist sig fra en mystisk side! Regn og sne er hvad vi har været vidne til i dag! :O
Hej Frida og Mathilde.
SvarSletMan bliver helt forpustet ved at læse alt det som I oplever og den fart I har på. Du er godt nok modig Frida med at køre bil, sikke en rutine du får. Her er sommeren endelig på vej. Rhododendron er lige på vej i blomst og bøgen er rigtig sprunget ud nu.
Hyg jer. Knus fra Årslev