Efter at have brugt formiddagen på at købe sandaler, blev eftermiddagen brugt på en gåtur gennem San Fransisco's China Town. Her opdagede vi hurtigt, at børnenes legetøj er en del anderledes end derhjemme! Den store dille her er nemlig knaldperler - som så bliver kastet efter turisterne... Derudover byder Chinatown på en uudholdelig fiskelugt - da de tørrede fisk nærmest ligger på gaden - samt en masse butikker med diverse tingeltangel.
Onsdagen skulle bruges til at gå de nye sandaler til - og det blev de hvert fald. Efter at have gået rundt i området omkring Union Square, gik vi mod havnen for at se til søløverne endnu engang. Det blæste dog en halv pelikan - så det der med at kigge på søløver blev en kold fornøjelse - til Mathildes store skuffelse - så turen gik hurtigt tilbage mod hotellet.
Torsdag middag blev brugt i en park, hvor der var det skønneste vejr. Vi er blevet ret vilde med at slappe af i byens parker, da der her er mulighed for at se på mennesker - også nogle mærkelige nogle af slagsen! ( Yoga/ thai chi udøvere, datende folk, syngende folk og folk med ustyrlige(!) hunde).Derudover er afslapning i parken ideelt til at slikke sol, høre musik og bubble spil :)
Efter et par timer i parken - og en meget rød ryg til Frida - gik turen ind i byens biograf. Vi bestilte to billetter til filmen 'Mirror Mirror', gik ind i elevatoren og satte kursen mod 3. sal...
Her gik det hurtigt op for os, at amerikanerne ikke spiser slik når de er i biografen, men i stedet drikker utrolig store colaer og smørristede popcorn. Og da vi jo er i USA, blev vi enige om, at vi hellere måtte gøre som amerikanerne! Med kæmpe cola og popcorn i armene, begav vi os ind for at finde sal 14. Det viste sig at være lidt af et projekt...
Efter denne oplevelse kan vi bare konkludere: Cinemaxx go home, popcorn med smør er ikke lige sagen og vi skal HELT sikkert i biografen igen herovre! :)
Fredagen stod i vaskeriets tegn - hvilket vi havde regnet med ville blive et heldags projekt. Med vores fælles vasketøjspose i hånden, satte vi kursen mod vaskeriet som vi havde udset os. Med dirrende hænder fyldte vi vores vasketøj over i vaskemaskinen - overbevist om, at sokker, undertøj, bukser og bluser bliver pænest af at blive vasket sammen. Farvesortering var der egentlig heller ikke meget af - godt vores mødre ikke så med ;) Resultatet blev alligevel yderst vellykket og tilfredsstillende. Vi er dog overbevist om, at det kun er i USA vores vaskeevner holder ;)
Hej damer!
SvarSletHar lige siddet og læst de sidste par indlæg, som jeg endnu ikke havde fået læst. Hvor ser det bare ud som om i hygger jer. Ser alt for awesome ud.
Håber i har det dejligt <3
Mys mys Merete